Boligafdeling 25
Frederikparken 1-7 & 2-6
Beskrivelse:
Afdelingen finder man ved indkørslen til Sønderborg by, umiddelbart efter at man har passeret Alssund Broen. Afdelingen, der er opført år 1996 og består af to stk. 3-etagers bygning med i alt 57 lejemål, er børnevenlig og ligger tæt på skoler og indkøbsmuligheder. Fra afdelingen er der utrolig flot udsigt til Dybbøl Mølle, Alssund, Sønderborg havn, Sønderborg By m.m.
Lejemålene i stueetagen har egen have. Til afdelingen hører 20 carporte til udlejning blandt afdelingens beboere. Afdelingen har 1 fællesvaskeri med sæbedoseringsanlæg, 2 vaskemaskiner, en centrifuge, en tørretumbler, og en strygerulle.
For at skåne miljøet sorterer afdelingens beboere alt husholdningsaffald op i 5 fraktioner ved to miljøhuse. Der er opsamling af alt regnvand, som derefter genbruges til henholdsvis toiletskyl og i afdelingens fællesvaskeri. Der er ansat en ejendomsfunktionær til varetagelse af ud- & indvendige opretnings- og vedligeholdelsesarbejder. Se i øvrigt afdelingens VEDLIGEHOLDELSES- & FRAFLYTNINGSREGLER.
De demokratiske beslutninger bliver truffet af den beboer valgte afdelingsbestyrelse.
Afdelingens beboere har mulighed for at foretage indvendige ændringer i boligen (Se RÅDERETSREGLER)
Ligeledes beslutter afdelingens beboere hvilke HUSORDENSREGLER, der skal gælde for afdelingen.
I en del boliger er der foretaget køkken- eller badeværelses moderniseringer.
Husleje niveauer gældende pr. 01.01.2012.
| Værelser | Størrelse | Mdl.husleje |
| 2 | 64,3 m2 | 3.466 kr. - 3.466 kr. |
| 3 | 89,5 m2 | 4.806 kr. - 4.916 kr. |



